Foredrag

Ønsker du at deltage til mine foredrag eller booke et, så kan du ringe eller sende mig en mail for flere oplysninger.

"Den (u)perfekte mor"

Du kan næsten ikke f…. det op.

Din biologi er sammensat således, at din reptilhjerne ved, hvad den skal gøre, for at holde liv i dit barn. Det vil der være en masse sjove og overvældende fakta om i foredraget.

Men så vil der også være delen om, hvorfor vi kvinder er så gode til at slå os selv oveni hovedet med alt det vi ikke når eller formår.

Hvorfor vi får dårlig samvittighed hvis vi ikke ammer længe nok, ammer for længe, elsker for meget eller elsker for lidt, vælger karriere frem for et deltidsjob eller vælger at være hjemmegående frem for et arbejdsliv osv osv.

I vores egen optik er vi aldrig gode nok, og det skal stoppe.

Det vil jeg gerne stoppe.

Hjælpe mødre og kvinder med at elske dem selv i netop den rolle, de vælger at udfylde som mor.

|

>>Det nærvær og den anerkendelse Ditte mødte deltagerne med, gjorde at man turde åbne op, og dele de tanker, følelser og udfordringer, man hver især tumler med i rollen som mor. Og bare den måde man blev mødt, da man trådte ind af døren, gjorde at man følte sig oprigtigt velkommen og set. Har allerede anbefalet det til min svigerinde, søster og min højgravide veninde. Alle bør unde sig selv det, uanset om man lige er blevet mor, eller om man har været det længe.<<

Mor til to på 2,5 år og 3 mdr.

"Lyst til Lyst - kun for kvinder"

At blive mor er den vildeste gave og omvæltning en kvinde kan opleve. Vi vil give de små alt, bare de trives. Vi giver dem endda vores kroppe, når vi ammer og tilbyder dem ubegrænset hudkontakt.  At være så tæt med sin baby på den måde, kan være vidunderligt og skabe et unikt bånd mellem mor og barn.

Men mange gange står der samtidig en (frustreret) partner på sidelinjen, som også gerne vil have mors opmærksomhed og kontakt, og hvor det kan være svært at prioritere seksuelt samvær på voksenplan. Det kan også være, at kvindens lyst er dalet i takt med sin rolle som mor, eller at vi kvinder har svært ved at finde en plads til vores lyst – for er det i orden nogle gange at sætte os selv først? Måske er sex slet ikke på skemaet i disse måneder, og du undrer dig over, hvor, hvordan og hvornår det ophørte?

|

>>Det fysiologiske og fakta viden omkring kvinder, sex mm. var godt. Jeg meldte mig ikke til foredraget fordi vi har problemer i forholdet, blot nysgerrighed. Men fik noget ny god viden som kan bruges til at styrke mit parforhold og sexliv. Kan varmt anbefale det!<<

Førstegangsmor

>>Det var rart at få at vide, man skal hanke op i sig selv, fordi der findes to slags lyst, og man kan “optræne” til at få et samliv tilbage. Jeg gik fra foredraget med håb og ro. Vi var en meget broget gruppe kvinder, hvilket fortæller mig, at dette er noget, mange tumler med i barslen (og efter!!!). Derfor vil jeg anbefale det til de fleste, for at udrydde skammen og give plads til, at vi kan tale om det!!<<

Flergangsmor

>>Det hele var super relevant og formidlet på en sjov og behagelig måde! Vil varmt anbefale det!<<

Mor til 3