Coronakarantæne og kompromisernes kunst

I disse tider med coronakarantæne er der kriser, som rækker ud over parforholdet og som i bogstaveligste forstand handler om liv eller død, hvilket er ubærligt. Men der er også de udfordringer, som par oplever, når de bliver ”tvunget” sammen under samme tag, med kompromisser der konstant skal indgås, for at få en hverdag til at hænge sammen. Læs med her, hvordan I kan komme igennem disse uger, uden at blive skilt.

Min mand og jeg sidder på hver vores side af spisebordet og kigger på hinanden. Vi har skænket et glas vin, taget A4 blokken i brug, fundet vores bedste argumenter frem, og om lidt skal vi forsøge at lave en handlingsplan over de næste 14 dage, som tilgodeser os alle sammen. Hvem kan arbejde hvornår? Hvem laver hvad med ungerne? Må de komme på legeaftaler? Hvad er vores fælles holdning til udluftning, håndvask og afspritning af fx dørhåndtag. Vi finder en masse mere eller mindre holdbare løsninger, som selvfølgelig ikke er optimale, men de må stå deres prøve i den kommende tid.

Har I gjort det samme hjemme hos jer? For nogen af jer er det måske ikke nødvendigt, da jeres hverdag giver sig selv i forhold til, hvem der gør hvad. For andre har I måske forsøgt med en lignende slagplan, som i mit tilfælde, men hvor det endte i et skænderi.

Sandheden er, at vi lige nu som ægtefæller bliver testet på vores samarbejde. Nogen af jer er selvstændige og jeres indkomst er afhængig af kunder, hvilket giver en masse utryghed, som I tager med jer hjem. Den gruppe tilhører jeg selv. Nogen af jer er blevet sendt hjem uden løn, hvilket giver frustrationer og spørgsmål om et fremtidigt eksistensgrundlag. Nogen af jer har en arbejdsplads i det offentlige, hvor I skal møde ind, og hvis det er jer begge, ja hvem skal så tage børnene? Der er mange pressede voksne mennesker i DK lige nu, og den eneste vi har at lade det gå udover, er vores nærmeste.

Som parterapeut oplever jeg at få mange henvendelser efter en sommerferieperiode. Det er i de uger, at det for alvor bliver slået fast, hvorvidt I har noget at snakke om, noget til fælles og noget at samles om. Hvis ingen af de 3 ting gør sig gældende, så lander der en mail i min inbox i august eller september, hvor vi forsøger at rette op på det. Denne situation kunne i min optik komme til at minde om det samme, måske endnu værre, da denne tid for alvor vil være præget af kompromisernes kunst.

Hvor god er jeg til at udtrykke mit behov konstruktivt og tydeligt? Hvor god er jeg til at sætte mig ind i min partners verden og forståelsesramme? Hvor god er jeg til at tilsidesætte mig selv?

For at I kommer fornuftigt gennem disse uger, så kræver det, at man individuelt har lyst til at være en del af løsningen og ikke problemet. Det kræver at man tager ansvar for sig selv, mere end man plejer, og stiller sig selv de 3 spørgsmål listet i afsnittet ovenover. At man har lyst til at være den bedst tænkelige version af sig selv.

Og tilgiv! Husk for pokker at tilgive! Alt er i undtagelsestilstand, også jeres rammer for parforhold. Vi kommer alle unægtelig til at dumme os eller overskride en grænse. Det er menneskeligt i en tid, hvor alt er vendt på hovedet. Så tilgiv og sig ”pyt”.

Der er selvfølgelig også et helt andet scenarie, nemlig at vi om 9 måneder ser et kæmpe boom i det, der vil blive kaldt for corona-babyer. At par har brugt tiden på en helt anden måde, nemlig på lagerne i soveværelset, med resultatet af en ny generation. Nu kan ingen spå om fremtiden, men jeg håber personligt på flere børn frem for flere skilsmisser.