Gaven ved at undskylde.

Jeg håber virkelig, at alle læser denne klumme! Jeg er i øjeblikket meget optaget af emnerne omkring ordet ”undskyld”, og dette er den første klumme ud af et par stykker de næstfølgende søndage, hvor jeg vil udfolde det endnu mere.

For nogen er dét at give en undskyldning, det mest naturlige i verden. For andre skal de vende vrangen ud på dem selv, for at få ordet ”undskyld” over deres læber. Men hvis du ønsker at pleje en relation, så er ”undskyld” nok et af de vigtigste ord at have i sit ordforråd.

Vi er kun mennesker, vi sårer hinanden, vi bliver såret, og der er en vej gennem det, men den vej afhænger af evnen til at kunne give – og modtage – en stærk og sårbar undskyldning. Vi har alle en favorit version af os selv, som vi gerne vil opretholde, et lys, vi gerne vil ses i, derfor kan det være så svært at sige undskyld, da jeg så skal erkende, at jeg er fyldt med fejl, uretfærdig eller stolt. Følelser, jeg helst ikke vil identificeres med.

Men hvor ligger gaven i en oprigtig undskyldning? Gaven er faktisk tredelt.

1. Først er der gaven til den person, som vi har såret. Når jeg modtager en undskyldning, kan jeg føle mig beroliget og min vrede eller bitterhed kan langsomt forsvinde fra min krop. Det kan næsten fungere som en forløsning, da jeg kan slippe de negative tanker, der har besat mit sind.

Desuden kan jeg igen føle mig tryg i forholdet, med den anerkendelse, at mine følelser har berørt et andet menneske. At min vrede eller fortvivlelse påvirker den anden person. At jeg kan føle mig tryg i at du vil lytte, føle anger og gøre det rigtige. Vi kan kalde det ”følelsesmæssig sikkerhed”. Jeg kan igen deltage i vores relation med den følelse, at min følelsesmæssige sikkerhed er vigtig for dig. At min smerte, følelser og stemme kan påvirke dig.

En oprigtig undskyldning validerer min virkelighedsopfattelse. Mine følelser giver mening, når du siger ”jeg dummede mig”, og det er så vigtigt, for vi er alle vokset op i familier, hvor der gennem tiden er sket sårende ting mod os, og hvor vores forældre eller søskende ikke sagde undskyld, og derfor er det vigtigt at høre i vores voksenliv, for at vi får valideret vores verden.

2. Den anden gave er mindre åbenlys – det er gaven til sig selv. Det føles måske ikke sådan, da vi kan føle os små og sårbare, og jeg frygter måske, at du ikke vil acceptere min undskyldning. For vi har jo ingen kontrol over, hvordan en undskyldning vil blive modtaget. Jeg kan også frygte at min undskyldning vil udløse mere vrede og kritik, hvilket jo ofte sker, at den sårede vil have endnu mere at fortælle mig, som jeg skal forholde mig til. Derfor føles det sjældent, som en gave til sig selv.

Men på den lange bane vokser vi frem i selvværdet, der udspringer af modenhed og ansvarstagen og integritet. Jeg kan pludselig se på tingene med objektive øjne, jeg kan tage ansvar for at have handlet på din bekostning. Det er alt sammen basis for mit selvværd og min selvrespekt. Husk at du står på stærkere grund efterfølgende, uanset hvordan din undskyldning vil blive modtaget.

3. Den sidste og tredje gave, er gaven til jeres relation. Forhold kan simpelthen ikke fungere, hvis der ikke er en fundamental tro på, at vi kan hele sammen efter at vi har dummet os. Så vores intimitet hviler på vores evne til at kunne genopbygge kontakten efter større eller mindre (ud)brud. Og jo tættere vi er på hinanden, jo mere sandsynligt er det, at vi sårer

Næste klumme vil handle om de konsekvenser der kan være forbundet med en dårlig eller uoprigtig undskyldning, og hvordan en god undskyldning ser ud. Dette her burde der undervises i på de danske folkeskoler og videregående uddannelser! Stay tuned til næste søndag. Kan du mærke at du har behov for hjælp, når det kommer til at tale om emnet i forholdet, så er du mere end velkommen til at kontakte mig for Parterapi nær Vejle i Fredericia.