Vi finder ofte os selv stående ved en skillevej i livet – min partner har været mig utro, skal jeg gå eller blive? – jeg keder mig i mit job, skal jeg finde noget andet eller slå mig til tåls – jeg har det dårligt i min krop, skal jeg begynde at kigge på min bagage eller fortsætte med at undertrykke det? Hvad endnu værre er: Tænk nu hvis jeg træffer det forkerte valg!
Og præcis i den bekymring med at træffe det forkerte valg, bliver vi handlingslammet, og træffer slet ikke et. Vi søger måske betænkningstid, nogen kan gå i tænkeboks i flere måneder, endda år. Mens livet bare passerer mig forbi, står jeg naglet fast til samme sted, ude af stand til at rykke mig, af frygten for at vælge forkert. Vi bliver statister i vores eget liv.
Hvad mange af os bare ikke forstår er, at det er også at træffe et valg! Selvom vi ikke vil være med det, så træffer vi i de uger, måneder, år, som vi kalder betænkningstid, et valg om, at stå fast i det samme mindset. Måske stå fast i den samme smerte. Stå fast i den samme kedsomhed. Ikke at turde vælge, er også et valg.
Hvis du tidligere har stået, eller lige nu står i orkanens øje for utroskab, så kender du garanteret følelsen af, at dit fundament er revet væk under dig. Alt det du troede, du vidste om sandhed og kærlighed, er smadret. Hvordan skal du nogensinde kunne stole på din partner igen? Jeg møder mange klienter i den følelse, hvor de står længe efter at utroskaben er blevet afsløret, og hvor de står status quo. Stadig i tvivl om, hvilken sti de skal vælge.
Eller I kvinder og mænd, der keder jer. Livet er blevet trivialiteter, gentagelser og leverpostej – også i parforholdet og sexlivet. Dukan træffe hundredvis af andre valg som fx at ende relationen eller bringe fyrværkeri tilbage tilværelsen, men hvad nu hvis du vælger det første, og du fortryder? Eller at du vælger det andet alternativ, tager ansvar og bryder de indgroede vaner, og din partner afviser alle dine tiltag?
Én ting kan jeg love dig: Hvis du ingenting gør, så fortsætter det på præcis samme måde de næste 14 dage og de næste 14 år. Og det er også helt okay, så længe du forholder dig til, at det er det valg, som du har truffet i din ubeslutsomhed.
Jeg medgiver, at det kan være frygtindgydende at slå sig ind på en ny vej. Pludselig at sige til og fra, tage ansvar for sit liv, at blive kaptajn på egen båd. Hvis jeg vælger at stole på min partner igen, og det viser sig at de nogle år senere igen har et sidespring. Eller jeg forsøger at give mere af mig selv, blive en bedre version af mig selv i mit partnerskab, og det ikke bliver taget godt imod. Så risikerer jeg det modsatte af at passe på mig selv. Og ja, det er en fuldstændig reel risiko. At blive skuffet eller såret.
Jeg bruger altid tid på i mine sessioner med klienter at identificere deres behov og ønsker. Jeg sender dem derefter mange gange hjem med ”lektier”, det kan være adfærdsmønstre de skal forsøge at ændre eller nye initiativer de skal implementere i deres hverdag, indtil vi ses næste gang. Jeg spørger dem altid, om det er en realistisk opgave for dem, hvortil næsten alle uden undtagelse svarer: ”Det bliver godt nok svært”.
Og selvfølgelig bliver det det. For hvis det var let, så havde du allerede lavet ændringen. Dit hoved fungerer desværre sådan, at den kan lide vaner (den skelner ikke mellem gode eller dårlige), den kan lide gentagelser og den hader at komme ud af sin komfortzone. Dér bliver den udfordret og dér skal den arbejde hårdere. Derfor må du ikke stole på dit hoved. For det vil gang på gang fortælle dig, at du skal søge tilbage til dét sted, hvor du er mest tryg. Nemlig i det velkendte
Men det står ”kun” på, indtil de nye valg af vaner, er blevet din nye komfortzone. Desuden rummer et til- og fravalg muligheden for, at du bagefter kan få følelsen af at være handlekraftig, netop fordi du forsøger at rykke dig fra A til B. Fordi du tager ansvar for dit liv.
Ingen kan love dig, at det valg du træffer, også er det rigtige i længden, men stil dig selv spørgsmålet: ”Er jeg lykkelig lige nu?” Hvis nej, så sidder du med magten til at ændre det.