Er du den bedste udgave af dig selv overfor din partner, eller får han eller hun resterne af det, der er tilbage når al overskud og glæde er lagt andetsteds?
Måske kender du det, at du har nogle ting i din hverdag, som bare suger al energi ud af dig. Det kan være et arbejde, som du dedikerer mange flere timer til, end du får løn for. Eller måske spiller du i band, hvor I både øver i hverdagen samt har spillejobs i weekenderne. I hvert fald prioriterer du mange udenoms aktiviteter, som der skal være energi til, og når du så kommer hjem, er du træt og uoplagt, og har egentlig mest lyst til at tænde for fjernsynet inden du skal i seng.
Det kan også være den anden vej rundt. At du har en partner, som bruger meget tid ude af huset, og du kan mærke, hvordan det irriterer dig. Du mangler opmærksomhed, men du ved måske ikke inderst inde, at det er det, din irritation er et udtryk for. Du er bare bitter på hans motorcykel eller på hendes madklub. Men din partner kommer hjem, fyldt med energi efter at have lavet noget, som de elsker, men du kan slet ikke dele glæden med dem. Tværtimod.
Du har travlt med at være i din utilfredshed, og kan sagtens se alle din partners fejl. Men stopper du nogensinde op og stiller dig selv det spørgsmål: ”Ville jeg egentlig gerne være med mig selv?”.
Jeg var på café med nogle veninder for nogle uger siden, og vi skulle vende hele verdenssituationen, da det var længe siden vi sidst havde sås. Den ene i selskabet var virkelig frustreret over sin mand derhjemme, men vi havde en rigtig god snak om det. Da jeg spurgte hende om, hvorvidt hun gerne ville være partner med sig selv, svarede hun, at det da var et idiotisk spørgsmål. Hvorefter vi skraldgrinede da vores øjne mødte hinanden.
For vi ved jo alle sammen godt, hvor nemt det er at pege fingre ad alle andre, end det er at kigge indad, og skulle erkende, at vi også selv har en del i konflikten.
Men er du dejlig at komme hjem til? Bidrager du til en god stemning i hjemmet? Skænker du et glas rødvin til jer og sætter lidt god musik på, så I kan hygge jer et kvarters tid fredag eftermiddag inden I skal i gang med madlavningen? Lader du bebrejdelserne ligge og vælger i stedet at fokusere på jeres styrker? Vælger du at køre en halv time tidligere fra job, så der også er overskud til din partner, når du kommer hjem?
Det er altid nemt at have en ønskeliste så lang, med ting vi gerne ville ændre ved vores bedre halvdel, hvis muligheden bød sig, men kunne det tænkes, at de havde en liste næsten mage til?
De par, som jeg har i min praksis, ved, at jeg ynder at stille dem det samme spørgsmål. Mange ved ikke rigtig, hvad de skal svare, men når de har siddet og tænkt lidt, så plejer de at svare ”ja” – altså på deres gode dage. Og så bliver mit spørgsmål jo så: ”Og hvor mange er der af dem på en uge?”. Det sætter mange gange tingene i relief for dem, og mange gange trækker de også på smilebåndet, for de kan godt se både alvoren men også humoren i det.
Så næste gang du sætter dig til rette med armene over kors og med mundvigene pegende nedad, mens du venter på at få din partner ind ad døren, som allerede er 20 minutter forsinket, så prøv lige, om du kan se dig selv ovenfra. Hæv dig selv op i et helikopterperspektiv og se, om det virkelig er den bedste udgave af dig selv. Om du kunne være mere imødekommende og large, og gøre forberedelserne til det, der skal være en hyggestund når I ses, fremfor at lægge i kakkelovnen til en røvfuld. Det ene vokser I af som par, det andet skaber kun dårlig stemning. Du vælger selv.