Hvordan er julestemningen ved at være i hjemmet her 2 dage før, at det for alvor går løs? Jeg vil jo rigtig gerne tro, at stressen er væk og stemningen i top, hvis du har fået lavet øvelserne fra de 3 foregående søndage.  Ellers kommer her mit sidste bud på, hvad der kan give (lidt) julero.

Er du også et af de mennesker, der har kalenderen fyldt fra nu af og nærmest indtil d. 2. januar? Der er julefrokoster, gavebytning, gløgghygge, nytårsfrokost og familiebesøg. Jeg får næsten stress af at tænke tanken, og forestiller mig, at det må være det samme for jer.

Men jeg har det mest effektive og enkle råd til, hvordan du kan bryde spiralen og genoprette roen i dig selv og juledagene. Her kommer det: Bare sig nej. Vælg en eller to arrangementer ud, som du virkelig kan mærke, at du udelukkende deltager i, fordi du ikke kan få dig selv til at melde fra, og send en sms eller giv et opkald, hvor du ærligt og kærligt forklarer, at du desværre ikke kommer alligevel, da du har brug for at være hjemme. Det er bestemt ikke sikkert, at det vil blive positivt modtaget, men lever du for andre eller for dig selv?

Jeg ved godt, at jeg får det til at lyde så let. Som om vi bare kan spytte på vores forpligtelser og såre vores tætte relationer. Og sådan mener jeg det bestemt ikke, for selvfølgelig kan vi ikke det. Men omvendt kan du kun tage ansvar for dig selv, og dine omgivelser må tage ansvar for dem, det er ikke også din opgave. Din opgave er at gøre dig glad – hvilket faktisk ofte er en opgave vi betror andre, fordi vi ikke selv formår at løfte den. Men tag kun afsted til det, du glæder dig til, og meld afbud til det du burde tage af sted til.

Jeg har mange klienter siddende i min praksis, som ynder at sige: ”Jeg kan ikke sige nej.” Jeg plejer at svare dem noget i retning af: ”Sikke noget vrøvl! Du siger jo nej til dig selv hele tiden!” Vi er et helt folkefærd, som har gået i flinkeskolen, og dimitteret med bravur, og hvert år lover vi os selv, at denne jul skal være anderledes. Denne jul vil jeg nyde nogle dage derhjemme i joggingtøj, med flæskestegsrester og actionfilm på sofaen. Og alligevel er kalenderen lynhurtigt fyldt op inden vi får set os om.

At lære at sige nej er en kunstart. Noget jeg personligt har øvet mig på de sidste par år. I begyndelsen forstod min omgangskreds ikke, hvor mit nej det kom fra. Det var jo en anderledes og uset side af mig, som de ikke tidligere havde mødt, og hvorfor sagde jeg nej, hvis jeg ikke havde en undskyldning? Dette vil du også møde, hvis du begynder at øve dig i denne kunstart. Vi er så vant til kun at kunne sige nej, hvis der er en grund, altså hvis vi skal til noget andet. Og gider vi virkelig ikke med, så vil vi hellere finde på en løgn, end at sige nej. Vi vil hellere lyve overfor vores nærmeste, end sige sandheden. Du er jo en god student fra den før omtalte flinkeskolen.

Hvis du er i en parrelation, så kan dette vise sig ekstra svært, ”bare” at sige nej. Her er I nødt til at sætte jer ned sammen og finde de store ører frem, og virkelig lytte til hinandens argumenter for, hvorfor I hver især mener, som I gør. Tal sammen om, hvis behov I prøver at tilgodese, og hvis ansvar det er, at tilgodese de behov. Måske kan det netop være grunden til, at der aldrig er tid til jer som par – fordi I skal bruge tiden på at please alle andre.

Jeg vil ønske alle mine læsere den smukkeste højtid. At julen må bringe det, som I ønsker jer og har brug for! Jeg holder også juleferie nu med min familie, og kun med et enkelt julearrangement i kalenderen anden juledag. Ellers skal jeg ingenting, andet end at være mor og hustru. Og jeg glæder mig uendeligt.