Giv plads til kærestetid

Jeg sidder i skrivende stund på Key West. Min mand fylder 40 år denne sommer, og jeg har i den forbindelse foræret ham en tur herover – uden børn. 

Da vi nogle uger inden vi skulle afsted, sad og snakkede om, hvad vi hver især glædede os mest til, husker jeg tydeligt, at jeg svarede ”tid”. Tid til fordybelse, tid til at kunne være mig og os, tid til samtaler. Når vi er derhjemme, så ligner vores hverdag den samme som alle andre børnefamiliers, hvor der skal smørres madpakker, vaskes tøj, køres børn til judo og håndbold og så videre. Selvom vi forsøger at dyrke hinanden og kærligheden i hverdagens hurlumhej, så er det noget andet at være helt væk fra de normale rammer.

Det vigtigste er bare, at I får mulighed for at finde hinanden på en anden måde, end I ville gøre hjemme på jeres egen parcel. For selvom vi tilbereder en hyggelig middag derhjemme, så har I måske stadig jeres dejlige unger i huset, som godt nok er gået fra bordet, men så mangler den ældste en oplader til sin tablet, som du rejser dig for lede efter, og fjorten minutter senere kommer den yngste og skal have hjælp til at skifte batterierne i sin fjernstyrede bil. Eller endnu værre, så skændes de over fjernbetjeningen inde i stuen, og jeres gode humør bliver ødelagt fordi en af jer skal ind og lege bussemand. I de rammer er det altså bare svært at være kærester, fordi vi hele tiden er på som mor eller far.

Alle undersøgelser tyder også på, at vi dyrker mere sex, når vi kommer hjemmefra. Særligt kvinderne har nemmere ved at give sig hen til erotik og intimitet, når de ligger på nogle andre lagner end dem hjemme i soveværelset. Forklaringen til dette skal til dels findes i, at kvinders lystcenter ikke findes mellem hendes ben men mellem hendes ører, og det kan være svært for hende at slippe tankerne og give sig hen til sex, hvis hun kan se nullermændene i hjørnerne eller burde få taget den storvask, der venter i bryggerset. Men når hun er taget ud af sit eget set-up, så behøver hun ikke at tænke på alle de praktiske gøremål, men kan derimod tillade sig selv at give slip på rollen som tovholder og hushjælp.

Kærestetid fungerer som et åndehul i en travl hverdag, og jeg anbefaler altid de har, som jeg har i forløb i min praksis, at prioritere dette og sætte det fast i kalenderen. Om det er en gang i måneden eller en gang i kvartalet er underordnet, det skal I selv som par vurdere, hvad der er realistisk for jer. Men det er et stærkt signal at sende hinanden, at I tagre ansvar for at få arrangeret disse åndehuller, og så giver det jer noget at se frem til og glæde jer til.

Jeg oplever nogle gange, at kvinderne i min praksis ikke altid har samme behov for at dyrke alenetid væk fra børnene, som mændene har, men her er det vigtigt at møde mændene i deres ønske. I skulle gerne være medspillere, og jeg synes at det er romantisk når en part i forholdet har et ønske om at give sin udelte opmærksomhed til den anden, uden bagtanker, men bare for at dyrke nærheden og med et oprigtigt ønske om at holde gnisten mellem jer flammende.

Ikke alle familier er lige privilligeret i forhold til at have en bedstemor i baghaven, som ønsker at passe børn i tide og utide, men med lidt palnlægning, så kan næsten alle par finde en barnepige til at dække nogle timer hist og her. Når vi dyrker kærestetiden, så dyrker vi den nysgerrighed, som var en selvfølge dengang vi var nyforelskede. Vi giver os selv og hinanden mulighed for at forære noget af det mest dyrebare vi har i vores liv – nemlig tid. Dët er i mine øjne kærlighed og romantik.