Dette stadie i livet er hårdt!

Lige nu taler jeg til jer mødre i midt tyverne til sidst i trediverne. I har børn, sikkert to, tre, måske fire. De ligger i alderen mellem nyfødte op til 8 år (sådan cirka).

På dette stadie i livet kæmper du med udmattelse. Mentalt, fysisk og følelsesmæssigt.

På dette stadie i livet kæmper du med øreinfektioner, skoldkopper, lus og børneorm. Du skal jonglere skemaer for lure, amning, fodboldtræning, gymnastik, svømning, lektier og legeaftaler. Du har så mange bolde i luften, og du føler sikkert, at du taber de fleste af dem.

På dette stadie i livet kæmper du med skyld. Skylden over at have en karriere, og ikke tilbringe nok tid sammen med dine børn. Eller skyld over at være hjemmemor, og ikke at kunne bidrage med det økonomiske til husholdningen. Skylden over at være for hård ved dine børn. For eftergivende. Skyld over at dit hjem er rengjort, men dine børn ignoreret, eller skyld over at nyde dine børns selskab, men nu kommer din partner hjem til et beskidt hus. Skyld!

På dette stadie i livet bliver du dagligt bombarderet med beslutninger du skal tage. Nogle af dem kan være livsomvæltende, og nogle af dem er ikke. Ingen af dem har et entydigt svar. Skal jeg vaccinere mine børn? Skal mine børn i kommune eller på privatskole? Hvor længe skal jeg amme? Hvordan sprænger jeg ikke budgettet, og kun handler økologisk? Tvinger jeg mine børn til at give andre en undskyldning, selvom jeg ved, at undskyldningen ikke vil være oprigtig? Du kan ikke kende svaret på ALTING, men du føler et konstant pres for at finde ud af ALT.

Dette stadie i livet handler i mindre og mindre grad om at se sine veninder blive gift og få børn, og mere og mere om at være vidne til dine venners kriser i deres parforhold, og endda deres skilsmisser. Det er et stadie hvor du selv er nødt til at investere tid og overskud for at sikre, at dit EGET parforhold forbliver sundt. Og det er skønt, men det er også hårdt. Lige nu kender du sikkert nogle der har oplevet utroskab, barnløshed, ufrivillige aborter og måske tabet af et barn.

Det er et stadie hvor du køber hus, sælger hus, renoverer hus. Og om et par år gør du det hele en gang til.

Det er et stadie hvor dine hormoner går amok. Du har jo enten været gravid, postpartum eller ammende de sidste 5 år, ik?

Det er et stadie hvor du kæmper med din identitet. Er hele min identitet at være mor? Er der noget tilbage i mig, som ikke omhandler mor-rollen? Kunne eller skulle jeg have opnået noget mere glamorøst med mit liv? Jeg ligner virkelig en mor nu, gør jeg ik?

Det er et stadie i livet hvor du hele tiden søger efter balance, men du kan aldrig finde den.

Det er et stadie i livet hvor du er overbelastet. Konstant. Du er overbelastet med spørgsmål. Dine børn stiller dem hele tiden. Du er overbelastet af berøring. Der er hele tiden nogen der vil holdes, holde ved dig, hænge ved dig, røre ved dig. Du er overbelastet med opgaver. Der er SÅ meget der skal gøres. Det stopper aldrig. Du er overbelastet med bekymring. Du er overbelastet med ting. Dine børn har alt for meget legetøj. Du er overbelastet med aktiviteter. Du er overbelastet med tanker.

Det er pisse hårdt!

Så… hvad skal du gøre for at overleve det hele?

  • Du skal spørge om hjælp.
  • Du skal acceptere den hjælp der bliver givet dig.
  • Du skal stoppe med at forsømme dit parforhold. Du skal putte dine unger tidligt. Sidde med din mand i sofaen, sluk fjernsynet, drik et glas vin, snak sammen.
  • Du har brug for dine veninder!
  • Du har brug for din mor.
  • Du har brug for ældre venskaber, som har været der, hvor du er nu, og som kan berolige dig om, at du ikke fucker alting op.
  • Du skal sænke dine forventninger…. og derefter sænke dem igen.
  • Du skal simplificere. Du skal simplificere dit liv så meget som det kan simplificeres.
  • Du skal lære at sige NEJ.
  • Du skal lære at leve med at være tilfreds.
  • Du skal gøre noget du nyder, hver dag, måske bare i 15 minutter.
  • Du har brug for kaffe, et glas vin eller måske et spabad.
  • Til sidst, og måske det aller vigtigste du skal huske er…

…. Dette stadie i livet er også uendeligt smukt. Dette er det stadie i livet, som alle ældre mennesker har fortalt dig ”at du kommer til at savne”. Og du ved allerede, at de har ret. Dette er det stadie i livet, hvor dine børn elsker dig højere, end de nogensinde kommer til igen, på noget andet tidspunkt i deres liv. Lige nu kan de krølle sig selv så meget sammen, at hele deres lille krop kan være i dit skød, og de har lyst til at ligge lige der. Lige nu ER deres største problem øreinfektioner, skoldkopper, lus og børneorm, og du behøver ikke endnu at støtte dem gennem hjertesorger, mobning eller misbrug.

Dette er det stadie i livet hvor du lærer at elske din partner på en anden, bedre, sværere måde. Lige nu lærer i sammen, i bliver strukket sammen, i bliver kastet sammen. Lige nu får du muligheden for at se julen, fastelavn og påsken gennem dine børns øjne, og det er bare så meget sjovere og mere magisk. Det er også en tid hvor dine børn tager sine første skridt, siger deres første ord, lærer at cykle uden støttehjul, taber deres første rokketand, finder deres første uskyldige kæreste og så meget mere. Alle disse situationer er så skønne! Du er ung nok til at have det sjovt med dine børn, men du er samtidig gammel nok til at have opnået bare en smule indsigt og visdom.

Men f… hvor er det hårdt.

Oversat fra engelsk og lånt med de kærligste tanker fra ”austinmomsblog” www.ladiespassiton.com.
Tak for dit vigtige budskab!