Husker du scenen fra American Pie, hvor Jim forsøger at dyrke sex med den sexede østeuropæiske Nadia, men ender med at komme i boxershortsene på sig selv? Ikke kun én gang, men to! Scenerne er blevet ikoniske, måske kun overgået af den, hvor han bliver taget med pikken i en æbletærte.

Vi griner af de scener, fordi de er komiske. Og det må vi også godt! Men for dem der oplever det, er det bestemt ikke humoristisk. Og slet ikke hvis dette er en udfordring, der kommer til at følge dem gennem flere år.

I fagtermer kalder vi det for præmatur ejakulation, og vi ved takket være den store danske sexus undersøgelse fra efteråret 2019, at 10 % af alle mænd har oplevet dette i udfordrende grad indenfor det sidste år. Størstedelen tæller mænd under 45 år.

Ved tidlig sædafgang ejakulerer manden altid eller næsten altid efter ca. 1 minut efter vaginal penetrering, altså indtrængning i skeden. Han kan slet ikke (eller sjældent) holde sædafgangen tilbage ved samleje. Til stor frustration for mange mænd og deres partnere. Men der er faktisk ting der kan gøres, for at forbedre eller helt afhjælpe denne udfordring.

For tidlig udløsning kan for mange mænds vedkommende være fuldstændig ødelæggende for deres selvopfattelse og deres seksualliv. Både det, de har med dem selv, men også det, de har sammen med deres partner. Hvis det er et problem, som de oplever, både når de er alene og under samleje, kan det skabe så megen skam for den pågældende mand, at han helst vil undvære sex, for ikke at skulle opleve det nederlag, som tidlig sædafgang er.

Men der er faktisk ting der kan gøres, for at forbedre eller helt afhjælpe denne udfordring.

Hvis man(d) har problemer med sædafgangen, kan man have stor glæde af at træne sin evne til at mærke, hvad der sker i kroppen. At registrere, hvad der føles rart – og hvad der føles knap så rart – er en evne der ikke kun baserer sig på sansning, men også på at hjernen løbende bearbejder sanseindtrykkene.

For mange mænd kan tidlig sædafgang skyldes en ”dårlig” vane de fik tillagt sig allerede tidligt i puberteten med indtoget af onani. Det var noget der skulle gå hurtigt, fordi de risikerede at blive hørt eller set. Og det ville være pinligt. Udløsningen skulle altså hives i land og helst hurtigt og stille. Tænk lige, hvad det gjorde ved vejrtrækningen – mon mændene lå anspændt om holdt vejret? Mange mænd fortsætter med at gøre det op i voksenårene, og det går nemt ud over den seksuelle nydelse og kontrollen med udløsningen, uden at manden måske er klar over det.

Forskning viser, at de fleste mænd tænker lineært om deres seksualitet: De begynder med at være seksuelt ophidsede, derefter følger en kortere eller længere plateaufase, hvor manden har sex eller onanerer, og opholder sig i det seksuelle spillerum. På et tidspunkt nærmer han sig point of no return, hvor han ikke længere er i stand til at holde udløsningen tilbage. Nøglen til at holde længere, skal altså findes i det seksuelle spillerum.

Forslag til at træne spillerummet på kunne være:

  • Øve at onanere på en anden måde. Leg med tempoet, skift hånd, lav en ændring i trykket, gør nogle andre ting, for at mærke og sanse kroppen og pikken. Når du nærmer dig point of no return, stopper du, og tager fat igen når der er ”ro” på.
  • Skifte til en stilling, hvor det spænder mindre i bækkenbunden, fordi en konstant opspændt bækkenbund kan fremskynde tidspunktet for ejakulationen.
  • Træn din bækkenbund.
  • Dyrk sex med kondom for at nedsætte følsomheden i pikken.
  • Øv din vejrtrækning under nydelse. Afslappet, langsomt og dybt.
  • Tag pauser undervejs, som eventuelt kan bruges på kærtegn og kys.