Klumme bragt i Fredericia Avisen søndag d. 14 juli 2019.

Vi vil alle sammen gerne vide, hvor stor en procentdel af os der er utro. Men det er jo et svært spørgsmål at svare på, for hvornår er man utro? Definitionen på utroskab er alt andet end fast, og jeg har i min tid som parterapeut hørt mange forskellige versioner af, hvornår grænsen er overskredet.  Fordi der ikke er nogen aftalt definition for ordet, varierer tallene fra undersøgelse til undersøgelse. Men forskning indikerer at mellem ca. 30 – 70 pct. af alle mænd og kvinder, har et eller flere sidespring gennem deres levetid. Hvis det tal er rigtigt (og det tyder meget på at det er), så har vi alle sammen oplevet utroskab, enten på os selv eller som tæt person til nogen, som har.

Jeg oplever mange gange når jeg taler med folk udenfor min praksis, at diskussionen omkring utroskab er splittende, fordømmende og kortsynet. Som samfund har vi større tolerance omkring sex, men utroskab forbliver gemt væk i den bagerste æske med et låg på bestående af skam og hemmelighedskræmmeri. Sætninger som ”én gang utro – altid utro” eller ”det skal du ikke finde dig i, du er meget mere værd end det”, opsummerer vores generelle opfattelse om utroskab meget godt. Naturligvis kan der være en sandhed i, at vi ikke skal finde os i hvad som helst, men når det kommer til utroskab, er billedet mange gange meget mere nuanceret end det.

Jeg har sågar hørt folk sige, at mænd er utro på grund af kedsomhed og frygt for intimitet, mens kvinder er utro på grund af ensomhed og manglen på intimitet. En sådan forenkling fornærmer både mande såvel kvindekønnet. Når jeg møder et par i min praksis, hvor utroskab er grunden til at de opsøger mig, så møder jeg to mennesker, hvis liv ligger i ruiner, og hvor der intet simpelt svar findes. Jeg ser ikke en gerningsmand og et offer – jeg ser to knuste mennesker. Jeg vil gerne slå fast, at jeg på ingen måder godkender bedrag eller tager let på utroskab! Men at forstå utroskab er ikke det samme som at retfærdiggøre det.

Utroskab handler sjældent om sex. Derimod handler det ofte om det individuelle behov for at se en ny side af sig selv, eller gense en side vi havde glemt der var. Et behov for at mærke forelskelse, begær, erotik eller hvad end følelse affæren bringer med sig. Vi længes efter, at en anden skal se det i os, vi selv og vores partner har glemt at være nysgerrige på. Derfor handler det sjældent om sex, eller for den sags skyld om kærlighed. Vi kan sagtens elske vores partner derhjemme, og samtidig blive grebet af følelsen af, at blive set og hørt igen, og være spændende for en anden.

Mange mennesker ser utroskab som en ødelæggelse, som ikke kan genopbygges. Og for mange par vil det forholde sig sådan. Men for andre par kan det være den rystelse, som de havde brug for. For utroskaben skærer ind til benet og blotlægger alle de svagheder, som ægteskabet har haft. Med de par som jeg ser i min praksis, taler vi om at det kan være muligheden for et nyt ægteskab – med den samme person! Med den rigtige tilgang har par mulighed for at vokse sammen og lære fra disse frustrerende oplevelser. At bygge et nyt – og bedre – fundament omkring deres forhold. Et ægteskab version 2.0.

Om vi kan lide det eller ej, så er utroskab kommet for at blive. Og alle de bøger og artikler der er skrevet på området, som rådgiver os om, hvordan vi undgår utroskab i vores eget parforhold, har ikke haft held med at knække kurven for de mænd og kvinder der søger udenfor ægteskabet. Utroskab forekommer i lykkelige parforhold, det forekommer i ulykkelige parforhold – det forekommer endda i de lande, hvor det straffes med døden. Det forekommer i åbne parforhold, hvor flere partnere er accepteret, og selvom vores kultur i dag har givet os friheden til at gå eller lade os skille, så er antallet af affærer ikke faldet.

Hvad er utroskab? Har lidenskab en begrænset holdbarhed? Er der ønsker som et ægteskab, selv et lykkeligt et, ikke kan opfylde? Skal vi altid fortælle hinanden alt, uanset omkostningerne? Hvad er troskab? Kan man elske mere end én person ad gangen?

Disse spørgsmål bliver desværre ofte først stillet, når ulykken er sket, men jeg opfordrer alle par til at tage den dialog, mens I sidder sammen på et lykkeligt sted. At tale om, hvad der drager os udover vores grænse, og frygten for det tab, som det kan ledsage, kan faktisk fremme jeres intimitet og samhørighed.