Klumme bragt i Fredericia Avisen søndag d. 5 maj 2019.

Der er dødstille i lokalet. De sidder begge to og skiftevis kigger på hinanden og ned i jorden. Hvem svarer først? Parret i min konsultation har fået hjemmeøvelser for siden vi sidst sås, men ingen af dem har rigtig engageret sig i at få dem udført. Så hvis ansvar er det?

Ingen af dem har følt sig motiveret til at gøre en forskel, for partneren har jo heller ikke lagt sig i selen og gjort det, der til sammen skulle skabe en forandring i deres kærlighed. Til sidst kommer de begge lidt til den konklusion at det jo nok er et fælles ansvar.

Normalt i min praksis findes der ikke rigtige og forkerte svar, men lige i dette tilfælde ville jeg gerne, at mindst én af dem svarede, at det er et personligt ansvar. Mit ansvar! Den tager jeg på mig. Jeg har ikke gjort det godt nok, men det vil jeg lave om på.

Problemet bliver jo hvis ingen i et parforhold vil tage det personlige ansvar på sig, at så sker der ingenting. Så går vi og venter på den anden, at vores partner skal tage det første skridt før vi selv vil følge trop. Det samme gør den anden. Så mens vi venter på at løfte det fælles ansvar, sker der ingenting. Og der kan ske ”ingenting” i rigtig lang tid.

I kender det sikkert fra jeres egen parrelation, at man kan kede sig i sit sexliv, og at man egentlig godt kunne tænke sig lidt nyt krydderi i dobbeltsengen. Eller at I går og hakker lidt for meget på hinanden, og at du godt kunne tænke dig en bedre omgangstone mellem jer. Eller at hverdagsberøringerne er blevet en mangelvare mellem jer, og at du godt kunne tænke dig at få flere kys og kram tilbage i hverdagen. Men hvornår gik du sidst på nettet og købte noget, der kunne spice dit sexliv op? Hvornår tog du sidst et aktivt valg om, at du ville begynde at kommunikere mere kærligt med din partner, og hvornår dedikerede du sidst 14 dage til at give din elskede mere fysisk berøring?

Det kan være nemt at ønske sig forandringer i sit liv, men enhver forandring starter hos os selv. Enhver udfordring kræver kun én helt. Det kunne jo være dig. Du kunne jo være forandringen, der skulle til for at vende jeres parforhold til det bedre. Du kunne tage faklen i hånden og lede jer af den rigtige vej.

Jeg har også konsultationer med par, hvor det kun er den ene der deltager. Det skal forstås således, at jeg (typisk) har kvinder som kommer i parterapi alene, fordi manden (desværre) ikke ønsker at være med, og det kan skabe kæmpe positive resultater i deres ægteskab. For når den ene rykker sig i den positive retning, så smitter det gerne af på vores omgivelser, så du vil bliver mere gavmild, kærlig, tilgivende og elskelig, så mobiliserer det automatisk en motivation i din partner, til at ville være det samme. Jeg vil hver en tid foretrække, at begge parter i et ægteskab møder op i min klinik, men hvis den ene ikke ønsker at deltage, kan den anden sagtens gå forrest med et godt eksempel og lede dem begge ned af den rette vej. Husk på som tidligere nævnt, så kan vi selv skabe den forandring, vi gerne vil se. Så muligheden for at arbejde på en bedre parrelation er bestemt ikke umulig, selvom ens partner ikke er det samme sted som dig.

Nu taler jeg om det personlige ansvar i et parforhold, men egentlig er det lige så relevant at tale om det personlige ansvar i mange af livets andre aspekter. Er du træt af dit arbejde, så er det dit ansvar at finde noget andet. Er du ensom, så er det dit ansvar at åbne din dør og komme ud og møde nye mennesker. Er du overvægtig, så er det dit ansvar at tage det tungeste løft af dem alle, nemlig at rejse sig fra sofaen og komme ud i træningscenteret. Det kan for nogle mennesker synes mere logisk, da vi i de tilfælde kun har os selv at skyde skylden på, hvorimod i et parforhold kan vi nemmere klandre den anden for vores udfordringer. Ikke desto mindre er modellen for succes nøjagtig den samme – du skal ta’ ansvar.

Ønsker du og din partner parterapi? Så er I mere end velkommen til at kontakte mig for at aftale en tid. Jeg tilbyder parterapi i Fredericiaparterapi nær Vejle og parterapi nær Kolding samt online parterapi, hvis du er bosiddende længere væk.